9 Rottesikring
Rotter lever i kloakker, men også i det fri. Dette afsnit beskriver, hvordan rotteproblemer i afløbsinstallationer forebygges og bekæmpes. Anvisningerne bygger på gældende lovgivning og de seneste erfaringer på området.
9.1 Rotters adfærd
Rotter færdes uden besvær i alle dele af et afløbssystem. De kan klatre op gennem glatte, stående ledninger og kan uden besvær passere gennem vandlåsen på et wc. Rotter er smittefarlige og kan medføre store ødelæggelser, når de trænger ind i boliger. De gnaver sig igennem træværk, gnaver i hulmursisolering, forurener fødevarer og laver gange i jorden op til overfladen.
Rotter kan leve i alle dele af et kloaksystem. Hvor mange rotter, der er i et område, afgøres af de lokale forhold. Typisk vil ledningssystemer med lav vandføring, små dimensioner og mange mindre brugte og ubrugte tilslutninger/stik have flest rotter, da rottens krav til redepladser kan være den begrænsende faktor for antallet.
9.2 Forholdsregler
9.2.1 Korrekt udførelse
Den vigtigste forholdsregel mod rotter er, at afløbssystemerne skal udføres korrekt, dvs. er tætte, og af modstandsdygtige, dvs. godkendte materialer.
I DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009), er de overordnede krav til rottesikring af en afløbsinstallation beskrevet:
- Afløbsinstallationer udføres således, at rotter hindres i at trænge ud af disse og ind i eller under bygninger.
- Afløbsinstallationer udføres således, at rotter får dårligst mulige levevilkår.
- Ikke-benyttede dele af en afløbsinstallation afproppes så tæt som muligt ved tilslutningen til den benyttede del.
- I særligt rotteplagede områder kan myndighederne forlange, at der sikres mod indtrængning af rotter i bygninger via afløbsinstallationerne.
- I rotteplagede områder sikres gulvafløbsriste mod opskubning og gennemgnavning.
9.2.2 Afpropning og fjernelse af nedlagte dele
Når dele af en afløbsinstallation ikke benyttes eller nedlægges, bør det sikres, at rotter ikke kan trænge ind i den. Dette kan ske ved afpropning. Endnu bedre er det helt at fjerne det formstykke, hvor afpropningen skal ske, se figur 56.
Figur 56. Når en afløbsinstallation nedlægges, er den bedste løsning med hensyn til rottesikring helt at fjerne den nedlagte del.
Til afpropning på steder, hvor der ikke ønskes opgravning, findes der afprøvede rottestoppropper. De kan bestå af enten en pose med ekspanderende specialmørtel eller en pose imprægneret med harpiks, der størkner som en strømpeforing. Posen skubbes på plads med en såkaldt ’rørål’ og hærder derefter af, se figur 57.
Figur 57. Afpropning af en stikledning med en rottestopprop.
9.2.3 Gulvafløb og udluftningsledninger
I særligt rotteplagede områder er det hensigtsmæssigt, at gulvafløbsriste er af metal. Desuden skal risten være fastholdt, fx med klemmer eller skruer. I udluftningsledninger og ved vakuumventiler m.m. kan der anbringes metalnet, der hindrer, at rotterne passerer.
9.2.4 Rottespærrer
Endelig kan der anbringes en godkendt rottespærre i afløbssystemet. Rottespærrer forhindrer rotterne i at trænge ind i afløbsinstallationen. I øjeblikket findes der flere godkendte rottespærrer. Nogle rottespærrer er beregnet til stående ledninger, og andre er beregnet til montering i et klosettilslutningsstykke på en stående ledning, se figur 58 til figur 60.
Figur 58. Eksempel på godkendt rottespærre, der anbringes på stående ledninger lige under wc. Denne rottespærre er godkendt sammen med et særligt klosettilslutningsstykke.
Figur 59. Eksempel på godkendt rottespærre, der anbringes på stående ledninger.
Figur 60. Eksempel på godkendt rottespærre, der anbringes på stående ledninger.
Rottespærrer kan også anbringes på liggende ledninger i jord se figur 61 og figur 62. Rottespærren i figur 62 kræver højdetab for at kunne installeres.
Figur 61. Eksempel på rense- og inspektionsbrønd med indbygget rottespærre, der kan anbringes på liggende ledninger i jord. Dette rottestop kræver et højdetab på 0,15 meter.
Figur 62. Eksempel på rense- og inspektionsbrønd med indbygget rottespærre, der kan anbringes på liggende ledninger i jord. Dette rottestop kræver et højdetab på 0,35 meter.
Figur 63. Princip for rottespærrer med bevægelige klapper, der kan monteres i eksisterende brønde.
Figur 63 viser princip for rottespærrer, der kan indbygges i eksisterende brønde. De har alle to klapper, der låser, hvis rotten forsøger at trænge gennem spærren.
Den nyeste udvikling er intelligente rottespærrer, der ved hjælp af spyd, som udløses automatisk, dræber rotter, der forsøger at passere spærren, se figur 64. Der findes også en spærre, hvor rotten i et særligt kammer dræbes ved hjælp af strøm. Når rotten er død, tippes kammeret, så den døde rotte hældes ud i afløbssystemet, se figur 65.
Figur 64. Intelligent rottespærre, der dræber rotterne ved hjælp af spyd, der udløses af varme/bevægelse.
Figur 65. Rottespærre, hvor rotten ledes ad bevægelig klap op i kammer og dræbes ved hjælp af strøm. Kammer vipper efterfølgende op og tømmes. Den bevægelige klap vipper op ved udledning af spildevand.
9.3 Reparationsarbejder
I forbindelse med reparationsarbejder er det vigtigt at sikre, at rotter ikke utilsigtet trænger ud af afløbsinstallationerne, mens reparationerne foregår. Ledningssystemet skal derfor altid afspærres, når arbejdet forlades.
10 gode råd vedrørende kloakarbejde i rotteplagede områder er:
- Hold rotterne inde i kloakken
- Udfør arbejdet efter gældende regler
- Forlad aldrig uafproppede eller åbne rør
- Afprop gamle ubenyttede ledninger
- Nedlæg alle ubenyttede installationer
- Anbring metalnet over udluftningsledninger
- Anbring metalnet under vakuumventiler
- Anvend fastholdte gulvafløbsriste af metal
- Anvend altid godkendte rottespærrer
- Anvend altid handsker, da rotter er smittefarlige.
9.4 Erfaringer med rottespærrer
Københavns Energi (nu HOFOR), og Københavns Kommune har i perioden 2008 til 2011 gennemført et projekt med henblik på at undersøge brugen af diverse rottespærrer til bekæmpelse og forebyggelse af kloakrotter (Københavns Energi, 2011). Alle resultaterne relaterer sig til fællessystemer. Rottespærrerne blev sat i brønde fra udvalgte etageejendomme, skoler og restauranter, og spærrerne blev fulgt over ca. et år.
Rotter kan passere en rottespærre, men rottespærrer er alligevel særdeles effektive. I skoler gik der i gennemsnit 1,2 år, inden der gik en rotte igennem, og i boliger og på restauranter gik der i gennemsnit 2,5 år, inden en rotte passerede en spærre. Mange rotter i afløbssystemet forøgede ikke antallet af rottepassager i forhold til få rotter.
Rottespærrer i kloaksystemet kan forårsage forøget risiko for tilstopninger. Resultaterne viste, at det kan forventes, at der i gennemsnit går 1,6 år, inden der sker tilstopning på en skole, og 2,5 år inden der sker tilstopning i en bolig. Der blev ikke observeret tilstopninger på restauranter i forsøgsperioden.
Kun én gang blev det observeret, at en spærre havde forrykket sig. På baggrund af den ene hændelse viste beregninger, at en sådan hændelse kun vil forekomme ca. hvert 10. år. En statistisk analyse viste ingen forskelle mellem de tre typer to-klapspærrer, der indgik i undersøgelsen.
9.5 Lovgivning
Regler for forebyggelse og bekæmpelse af rotter er angivet i Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (Miljøministeriet, 2012). Bekendtgørelsen angiver bestemmelser, der sikrer en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
Anmeldelse og bekæmpelse af rotter
Borgere har pligt til at anmelde forekomst af rotter. Ved anmeldelse af rotter til kommunalbestyrelsen skal denne senest otte dage efter modtaget anmeldelse foretage tilsynsbesøg. Hvis der er forekomst af rotter indendørs i beboelser og på fødevarevirksomheder, skal tilsynsbesøg foretages straks.
Handlingsplan
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og skal revideres hvert 3. år
Rottespærrer
Kommunalbestyrelsen skal, hvor den er grundejer, og hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, opsætte rottespærrer på kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner. Tilsvarende gælder i forbindelse med byggemodning af kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder.
Kommunalbestyrelsen kan desuden, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, når den har opnået tilladelse fra grundejeren, opsætte rottespærrer på hospitaler.
Autorisation
Alle, der arbejder med rottebekæmpelse, skal have autorisation. Nyansatte personer i et privat bekæmpelsesfirma kan foretage bekæmpelse af rotter under en autoriseret persons instruktion og på dennes ansvar. Dog skal de pågældende personer senest tre måneder efter ansættelsesforholdets start tilmeldes et autorisationskursus, og autorisationen skal være opnået senest halvandet år efter ansættelsesforholdets start.
Sikringsordning og bygningsgennemgang
Ved indgåelse af kontrakt om en sikringsordning skal den autoriserede person foretage en bygningsgennemgang, der har til formål at identificere fejl og mangler ved bygninger m.m. Bygningsgennemgangen skal dokumenteres i en rapport og skal fornys hvert 3. år.
Anmeldelse af giftforbrug i foderstationer
En autoriseret person, der anvender foderstationer med gift, skal én gang årligt til kommunalbestyrelsen indberette type samt mængde af de i det foregående år anvendte bekæmpelsesmidler.
Afgrænsning af hvad en autoriseret person kan foretage sig
Bekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2012) fastslår udtømmende, hvad personer, der har opnået autorisation til at bekæmpe rotter, kan foretage sig:
- Indgå kontrakter om sikringsordninger
- Foretage bekæmpelse af rotter på vegne af en kommunalbestyrelse
- Opsætte rottespærrer i brønde i stik- og hovedledninger
- Foretage bekæmpelse af rotter hos grundejer eller lejer, hvor der er indgået en aftale om en sikringsordning
- Foretage bekæmpelse uden for kommunal åbningstid.
Vedrørende punkt 3 er der kommet følgende præcisering:
Opsætning af rottespærrer
Stikledninger: Kun personer ansat i autoriserede kloakmestervirksomheder, og som samtidigt er autoriserede rottebekæmpere eller har bestået kursus i opsætning af rottespærrer, kan opsætte rottespærrer i stikledninger. Én og samme person skal være i besiddelse af ovennævnte for at kunne opsætte rottespærrer. For at kunne tilmelde sig kurset i opsætning af rottespærrer, der varer en dag og afsluttes med en eksamen, skal man være uddannet kloakmester, anlægsstruktør eller kloakrørlægger.
Hovedkloaksystemer: Det kræver ikke autorisation som kloakmester at arbejde på hovedledninger. Her skal man, som udgangspunkt, være autoriseret rottebekæmper for at opsætte rottespærrer. Dog kan personer, der er uddannet kloakmester, anlægsstruktør eller kloakrørlægger, nøjes med kursus i opsætning af rottespærrer for at kunne opsætte rottespærrer i hovedledninger. Dette gælder også for ansatte i spildevandsforsyningerne.