3 God­kendelses­ordninger

I Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) stilles der krav til afløbsprodukters funktion og holdbarhed, og der stilles krav om, at fabrikanten/leverandøren af fabriksfremstillede produkter skal dokumentere, at produkter opfylder kravene. Det kan dokumenteres ved:

I henhold til Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013) må en byggevare således ikke sælges eller markedsføres, hvis den ikke er CE-mærket eller afprøvet. 

CE-mærket er et obligatorisk mærke, der viser, at produktet opfylder minimumskravene i en europæisk harmoniseret standard for det pågældende produkt.

Tabel 1 viser en oversigt over de afløbsprodukter, der i øjeblikket skal CE-mærkes. Plastrør kan pt. ikke CE-mærkes.

Attestationsniveauet (AVCP-systemer til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans) angiver hvilken kontrol, der skal føres med produktet. Attestationsniveau 4 angiver, at fabrikanten selv må prøve og mærke sit produkt. Attestationsniveau 3 angiver, at der skal foretages en førstegangsprøvning af produktet på et akkrediteret laboratorium. Fabrikanter må således selv teste og mærke de fleste afløbsprodukter.

En CE-mærkning af en byggevare skal ledsages af en ydeevnedeklaration (Declaration of Performance, DoP), der i princippet er en beskrivelse af, hvad byggevaren kan. Information om ydeevneerklæringer kan findes på hjemmesiden www.byggevareinfo.dk.

CE-mærket er ikke et kvalitetsstempel, men et overensstemmelsesmærke, som dokumenterer, at produktet overholder de minimumskrav, som er angivet i den harmoniserede standard. CE-mærkning kan derfor suppleres med frivillige brancheordninger eller mærkningsordninger, som stiller supplerende krav. Det er fabrikanten eller importøren, der er ansvarlig for, at CE-mærkningen er foretaget korrekt. CE-mærkningen kan udføres i alle medlemslande.

Tabel 1. Byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret europæisk standard (EN-standard), skal CE-mærkes, jf. Byggevareforordningen (EU-parlamentet & Rådet, 2011). Jævnfør Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013) må byggevarer ikke sælges eller markedsføres, hvis de ikke er CE-mærket eller afprøvet.

Myndighederne fører tilsyn med at reglerne overholdes og har ret til at kontrollere byggevarer hvor som helst. Fabrikanten skal betale alle udgifter ved stikprøvekontrol. Enhver bruger af CE-mærkede produkter bør medvirke i markedskontrollen og underrette myndighederne om eventuelle byggevarer, der ikke opfylder kravene.

Hvis et fabriksfremstillet produkt ikke kan CE-mærkes, kræves det i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010), at fabrikanten/leverandøren dokumenterer, at produktet opfylder bygningsreglementets krav. Det kan dokumenteres ved at gennemføre en prøvning af produktet på et godkendt laboratorium kombineret med anvendelse af et kvalitetsstyringssystem, der sikrer, at produkterne produceres ensartet. 

Der er oprettet et antal frivillige kontrolordninger for at gøre det lettere for myndigheder og kloakmestre at kontrollere, at fabrikanter kan dokumentere produktets funktion.

Disse kontrolordninger påtager sig arbejdet med at sikre, at fabrikanten opfylder givne krav. Af frivillige kontrolordninger kan nævnes: 

ETA-Danmark, som udarbejder VA-godkendelser for afløbsprodukter, se figur 5. Denne ordning var obligatorisk før 2005.

Figur 5. VA-godkendelsesmærket.

Plastindustrien, der har oprettet en nordisk ordning, der i øjeblikket dækker plastrør, se figur 6.

Figur 6. Logo for den frivillige nordiske kontrolordning for plastrør.

Betonindustrien, anvender de frivillige kontrolordninger Dancert og Betonvarekontrollen sammen med CE-mærkningen, se figur 7. I Danmark medfører disse kontrolordninger, at alle standardens krav er dokumenteret og ikke kun kravene til CE-mærkning.

Figur 7. Dancert og Betonvarekontrollen (BVK) er frivillige kontrolordninger.