6 Dimensionering af spildevandssystemer
Dette afsnit gennemgår dimensionering af afløbsinstallationer, der udelukkende bortleder spildevand. Det vil sige spildevand fra alminde- lige husholdninger, herunder afløb fra wc.
6.1 Generelle krav til spildevandsinstallationer
Enhver lokalitet eller installationsgenstand med vandinstallation skal forsynes med selvstændig afløbsmulighed, hvis spildevandet ikke kan bortledes hensigtsmæssigt på anden måde, se Bygningsreglement 2010, kap. 8.4.2.3 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).
Afløbsinstallationer skal udføres i et sådant omfang og på en sådan måde, at der ikke sker skadelig oversvømmelse. Dette indebærer, at afløb ikke blot skal etableres, hvor der er en vandinstallation, men også fra lokaliteter, hvor spildevand tilledes uden egentlig vandinstallation. Der skal eksempelvis etableres afløb i forbindelse med:
- Overløb fra sikkerhedsventiler og ekspansionsbeholdere
- Vaskerum og vaskepladser
- Køle- og fryserum
- Garageanlæg.
Afløb skal normalt etableres i umiddelbar tilknytning til tapstedet. I rum med vandtætte gulve kan gulvafløb dog være afløb for flere tapsteder, hvis det ikke er til gene for brugerne. Overløbsvand fra kold- og varmdriksautomater kan samles i en beholder, hvis overløbsmængden er lille. Bortskaffelse af vandet skal være beskrevet i driftsvejledningen.
Overløb fra sikkerhedsventiler, åbne ekspansionsbeholdere, befugtningsanlæg og lignende skal være synlige, så det er muligt at kontrollere funktionen.
Der er normalt ikke krav om afløb for brandslukningsanlæg, fx sprinkleranlæg og slangevinder. Undtaget er sprinklede garagekældre, der skal udføres, så afløbsinstallationen kan bortlede den vandmængde, der udløses, når sprinkleranlægget går i gang.
I tvivlstilfælde anbefales det at spørge forsikringsselskabet.
Afløb fra et tapsted uden for en bygning kan udelades, hvis bortledning eller nedsivning kan ske uden risiko for skader på bygninger og bygningsdele.
6.2 Krav til dimensionering
I forbindelse med dimensionering af afløbsinstallationer stilles følgende funktionskrav: Spildevandsinstallationer skal dimensioneres, så der er en rimelig sikkerhed for, at der ikke forekommer:
- Oversvømmelser
- Lugtgener på grund af brydning af vandlukker
- Aflejringer, der kan forringe kapaciteten
- Støjgener.
Ved dimensionering skelnes mellem tre ledningskategorier:
- Udluftede ledninger
- Ikke-udluftede ledninger
- Udluftningsledninger.
For vandførende ledninger, dvs. de udluftede og ikke-udluftede ledninger, skal følgende bestemmes:
- Den spildevandsstrøm, som ledningen skal dimensioneres for
- Minimumsfald for ledningen
- Det aktuelle fald og den dertil hørende ledningsdimension.
En ledning kan dimensioneres som udluftet, når lufttilførslen sker i vandets strømningsretning. Lufttilførslen kan ske gennem en korrekt dimensioneret udluftningsledning eller gennem en vakuumventil. En ledning kan også dimensioneres som udluftet, når den har passeret en brønd – enten en nedgangsbrønd eller en rense- og inspektionsbrønd uden for bygning. En brønd eller en vakuumventil kan dog ikke betragtes som en udluftning eller ventilation, når det drejer sig om at fjerne lugt.
Hvis lufttilførslen foregår mod vandets strømningsretning, dimensioneres ledningen som ikke-udluftet.
6.3 Spildevandsstrømme
6.3.1 Definitioner
Ved dimensionering af spildevandsinstallationer arbejdes med følgende vandstrømme:
- Den forudsatte spildevandsstrøm er enten den vandstrøm, der afgives fra installationsgenstande ved normal brug, eller den vandstrøm, der afgives, når opmagasinerede vandmængder udtømmes over en rimelig tid. Den forudsatte spildevandsstrøm benævnes qS,f og angives i l/s.
- Den dimensionsgivende spildevandsstrøm beregnes ud fra antal og art af de tilsluttede installationsgenstande sammenholdt med sandsynligheden for, at installationsgenstandene anvendes samtidigt. Den dimensionsgivende spildevandsstrøm benævnes qS,d og angives i l/s.
6.3.2 Forudsat spildevandsstrøm
Den forudsatte spildevandsstrøm fra en installationsgenstand er fastsat for at kunne dimensionere ledningssystemer. Værdien for de enkelte installationsgenstande er skønnet ud fra målinger og erfaringer med brug af installationer. Den forudsatte spildevandsstrøm for normalt anvendte installationsgenstande fremgår af tabel 5. Producenten kan oplyse spildevandsstrømmen for andre installationsgenstande.
Tabel 5. Oversigt over forudsatte spildevandsstrømme fra forskellige installationsgenstande.
Installationsgenstand | Forudsat spildevandsstrøm, qS,f [l/s] |
|---|---|
Badekar | 0,9 |
Bidet | 0,3 |
Brusearrangement | 0,4 1) |
Drikkekumme | Medregnes ikke |
Gulvafløb i boliger | 0,9 2) |
Gulvafløb i andet end boliger: Ø 50 mm udløb | 0,9 2) |
Ø 75 mm udløb | 1,2 2) |
Ø 100 mm udløb | 1,5 2) |
Håndvask | 0,3 |
Køkkenvask i bolig, enkelt eller dobbelt | 0,6 |
Køkkenvask ved erhverv, enkelt eller dobbelt | 1,2 |
Opvaskemaskine i bolig | 0,6 |
Rengøringsvask, udslagningsvask | 0,6 |
Udslagningskumme, bækkenskyller | 1,8 |
Urinal | 0,3 pr. stand, dog højst 1,8 i alt |
Urinal med skylleventil | 0,4 |
Vaskemaskine i bolig | 0,6 |
Vaskerende | 0,4 pr. meter eller 0,3 pr. tapsted |
Wc med cisterne eller skylleventil og med 6-9 liter skyllemængde | 1,8 |
- For brusekabiner med pumpeafløb er den forudsatte spildevandsstrøm lig med pumpens ydelse, dog mindst 0,4 l/s.
- De anførte værdier anvendes, hvor de tilførte spildevandsstrømme ikke kan fastlægges med sikkerhed.
Forudsatte spildevandsstrømme fra gulvafløb
Den forudsatte spildevandsstrøm fra gulvafløb fastsættes ud fra en vurdering af gulvafløbets brug og sandsynligheden for, at flere installationsgenstande anvendes samtidigt. Gulvafløb kan anvendes med en eller flere af følgende funktioner:
- Tilløbssted for en eller flere installationsgenstande. Her skal sandsynligheden vurderes for, at flere installationsgenstande bruges samtidigt. I boligers bade- og toiletrum, bryggers og lignende kan den forudsatte spildevandsstrøm normalt fastsættes som summen af de to største forudsatte spildevandsstrømme, se efterfølgende Eksempel 1.
- Afløb fra gulvflader under rengøring. I boliger kan der regnes med, at gulve under spuling tilføres 0,4 l/s. Spuling påregnes normalt ikke at foregå samtidig med, at eventuelt tilsluttede installationsgenstande er i brug. I andre bygninger end boliger fastsættes afløbsstrømmen i hvert enkelt tilfælde.
- Afløb fra sikkerhedsventiler og overløb. Den forudsatte spildevandsstrøm kan normalt sættes til 0 i disse tilfælde. Vandlåse bør sikres mod udtørring, fx ved tilførsel af vand fra andet afløb.
- Afløb fra beholder under tømning og udslamning. Den forudsatte spildevandsstrøm fastsættes ud fra beholderstørrelsen og tømmeventilens dimension. I enfamiliehuse og lignende kan der ses bort fra denne afløbsstrøm.
- Afløb fra brandslukningsanlæg, hvor afløb er krævet. Den forudsatte spildevandsstrøm fra brandslukning fastsættes i hvert enkelt tilfælde. Vandlåse sikres mod udtørring, fx ved tilførsel af vand fra andet afløb.
Eksempel 1
Et gulvafløb er placeret i et badeværelse i en bolig. Der regnes med tilløb fra håndvask på 0,3 l/s, fra badekar på 0,9 l/s og fra vaskemaskine på 0,6 l/s. Den forudsatte spildevandsstrøm beregnes som summen af de to største forudsatte spildevandsstrømme, dvs. 0,9 l/s + 0,6 l/s = 1,5 l/s uanset dimension på gulvafløbet.
6.3.3 Dimensionsgivende spildevandsstrøm
Boliger
Den dimensionsgivende spildevandsstrøm bestemmes forskelligt for udluftede og ikke-udluftede ledninger.
For udluftede ledninger anvendes en reduceret vandstrøm fastsat efter sandsynlighedsbetragtninger.
For ikke-udluftede ledninger regnes med summen af forudsatte spildevandsstrømme.
Den dimensionsgivende spildevandsstrøm for ledninger, der fører pumpet spildevand behandles i afsnit 8.3, Dimensionering af ledninger, der fører afløb fra pumpeanlæg.
For udluftede spildevandsledninger fastsættes den dimensionsgivende spildevandsstrøm, qS,d, ud fra summen af de forudsatte spildevandsstrømme ved hjælp af figur 17. Figuren bygger på sandsynlighedsovervejelser og er tegnet, så den dimensionsgivende spildevandsstrøm kan forventes at opstå én gang i døgnet. Bemærk, at det er summen af samtlige forudsatte spildevandsstrømme fra alle tilsluttede installationsgenstande, der skal anvendes ved fastlæggelsen af ΣqS,f, der anvendes ved bestemmelse af den dimensionsgivende spildevandsstrøm.
Kurve B bruges ved boliger, kontorbygninger, kollegier, plejehjem og lignende. Kurve A bruges, hvor der er større sandsynlighed for, at flere installationsgenstande benyttes samtidigt, fx i hoteller og sygehuse.
Ved brugen af figur 17 skal det sikres, at den dimensionsgivende spildevandsstrøm ikke fastsættes til en værdi, der er mindre end den største forudsatte spildevandsstrøm eller anden afløbsstrøm, der kommer fra en af de tilsluttede installationsgenstande.
Figur 17 gælder for en sum af forudsatte spildevandsstrømme på mindst 12 l/s. Er summen, ΣqS,f, mindre end 12 l/s, kan den dimensionsgivende spildevandsstrøm for de enkelte rum i en bolig bestemmes efter tabel 6.
Af tabel 6 kan det for eksempel aflæses, at den dimensionsgivende spildevandsstrøm i en ledning, der fører afløb fra samtlige rum i en bolig, kan sættes til 1,8 l/s. Tabellen gælder kun for rummene inden for en bolig, og værdierne i tabellen kan således ikke anvendes ved dimensionering af for eksempel stående ledninger, der fører afløb fra badeværelser i en tre-etagers ejendom. Her skal de almindelige regler for fastsættelse af den dimensionsgivende spildevandsstrøm anvendes.
Figur 17. Diagram til bestemmelse af den dimensionsgivende spildevandsstrøm ud fra summen af de forudsatte spildevandsstrømme fra de benyttede installationer (Dansk Standard, 2009).
Andet end boliger
Ved dimensionering af ledninger, der fører spildevand fra installationsgenstande i andet end boliger, kan der anvendes lignende regler og betragtninger som beskrevet for boliger. Det betyder, at samtlige installationsgenstande tildeles en forudsat spildevandsstrøm efter tabel 5 eller i overensstemmelse med oplysninger fra fabrikanten.
Tabel 6. Dimensionsgivende spildevandsstrømme for ledninger, der fører afløb fra en bolig.
Rum | Installationsgenstande i rummet | Forudsat spildevandsstrøm qS,f [l/s] | Dimensionsgivende spildevandsstrøm qS,d [l/s] |
|---|---|---|---|
Køkken | Køkkenvask | 0,6 | 0,6 |
Opvaskemaskine | 0,6 | ||
Toilet og kombineret bad og toilet | Wc og håndvask | 2,1 | |
Andre installations- genstande | – | 1,8 | |
Baderum med badekar | Håndvask | 0,3 | |
Bruser | 0,4 | 1,5 | |
Badekar | 0,9 | ||
Vaskemaskine | 0,6 | ||
Baderum uden badekar | Håndvask | 0,3 | 0,4 |
Bruser | 0,4 | 1,0 | |
Vaskemaskine | 0,6 | ||
Hele boligen | 1,8 |
Ledninger med ΣqS,f < 12 l/s
Det vurderes, hvor mange installationsgenstande, der kan være i brug samtidig. Summen af de forudsatte spildevandsstrømme fra disse installationsgenstande bruges som dimensionsgivende spildevandsstrøm:
- Hvis der er ét wc tilsluttet, benyttes qS,d = 1,8 l/s
- Hvis der er to installationer tilsluttet, og ingen af dem er wc, benyttes qS,d lig med den største qS,f -værdi
- Hvis der er tre eller flere installationer tilsluttet, hvoraf ingen er wc, benyttes qS,d = summen af de to største qS,f -værdier.
Ledninger med ΣqS,f ≥12 l/s
Diagram fra afløbsnormen DS 432 (Dansk Standard, 2009) til bestemmelse af den dimensionsgivende spildevandsstrøm anvendes, se figur 17. Den dimensionsgivende spildevandsstrøm findes på baggrund af summen af alle de forudsatte spildevandstrømme fra tilsluttede installationsgenstande.
Samtidig brug af installationer
Hvis der er store grupper af installationsgenstande, der bruges samtidig over længere tid, fx industrivaskemaskiner, kølevand fra produktionen eller tømning af beholdere, kan figur 17 ikke anvendes. I tilfælde af samtidig brug af installationsgenstande skal vandstrømmen findes og lægges til den dimensionsgivende spildevandsstrøm fra de øvrige tilfældigt brugte installationer. Dette kan for eksempel være aktuelt i sportshaller, multihaller, koncertsale m.m. Her skal der foretages en vurdering af, hvor mange installationer, der aktiveres samtidig i pauserne, samt om afløbsinstallationerne ligger forskellige steder i bygningen, eller om de ligger samlet. Ligger de samlet, er belastningen på ledningerne stor, mens belastningen på ledninger vil fordele sig, hvis de ligger spredt.
Fremtidige udvidelser
En afløbsinstallation, der udbygges og tages i brug etapevis, skal dimensioneres, så installationen har tilstrækkelig kapacitet og er selvrensende under alle etaper i byggeriet. Det medfører for eksempel, at minimumsfaldet fastlægges efter de mindste vandstrømme, der kan forekomme ved starten af byggeriet, mens dimensionen fastlægges ud fra de vandstrømme, der kan forekomme ved fuld udbygning.
Tilsvarende overvejelser skal gøres, hvis det ikke er muligt at bestemme den dimensionsgivende spildevandsstrøm med rimelig nøjagtighed. Her kan for eksempel fastlægges en øvre og en nedre grænse for det område, hvor den dimensionsgivende spildevandsstrøm må antages at ligge. Minimumsfaldet fastlægges så ud fra den nedre grænseværdi, mens dimensionen fastlægges ud fra den øvre grænseværdi.
6.4 Minimumsfald for spildevandsledninger
Minimumsfaldet er det mindste fald, som en ledning kan lægges med, for at afløbsnormens krav om, at ledningen skal være selvrensende, er opfyldt, se DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009). Selvrensningsevnen udtrykkes ved hjælp af forskydningsspændingen mellem rørvæggen og afløbsstrømmen. Forskydningsspændingen kan beregnes ved hjælp af formlen:
hvor
Kravet til størrelsen af forskydningsspændingen er:
- 2,50 N/m2 for spildevandsledninger af beton, glaseret ler og støbejern
- 2,25 N/m2 for spildevandsledninger af plast og rustfrit stål.
Linjerne med betegnelsen minimumsfald i figur 18 og figur 19 er beregnet efter disse forudsætninger.
Af formel (1) kan udledes, at forskydningsspændingen næsten er uafhængig af rørdimensionen. Det er derfor i det væsentligste ledningsfald og afløbsstrøm, der bestemmer forskydningsspændingens størrelse. Ledningsfaldet bør derfor aldrig være mindre end svarende til skæringspunktet mellem den dimensionsgivende spildevandsstrøms lodrette linje og linjen mærket minimumsfald i figur 18 og figur 19. Sjældent forekommende spildevandsstrømme bør ikke medregnes ved beregningen af minimumsfaldet.
Figur 18. Dimensioneringsdiagram for udluftede spildevandsledninger af glaseret ler, beton og støbejern.
I ledningssystemer med spildevandsstrømme under 0,5 l/s viser erfaringerne, at et ledningsfald på 20 ‰ normalt er tilstrækkeligt til at sikre selvrensning. Mindre fald end det beregnede minimumsfald kan anvendes, hvor særlige forhold gør sig gældende, og når der med myndighedens tilladelse indrettes permanent, mekanisk rensning af ledningerne. Mindre fald kan også anvendes, når aflejringer enten helt kan undgås eller særligt let kan fjernes. Samtidig skal det dog sikres, at:
- Ledningen mindst én gang i døgnet kan forventes at få en kraftig gennemskylning, fx af wc-afløb
- Ledningen højst er 5 meter lang
- Ledningen ved særlig omhyggelig udførelse er sikret mod bagfald, fx ved industrielt fremstillede bygningselementer.
Minimumsfaldet for liggende ledninger kan uden beregning sættes til 12 ‰, når mindst ét wc er tilsluttet, og 20 ‰, når wc'er ikke er tilsluttet.
Figur 19. Dimensioneringsdiagram for udluftede spildevandsledninger af plast og rustfrit stål.
Spildevandsledninger, der er tilsluttet wc'er med skyllevandmængder mindre end 6 liter kræver større fald og skal udføres efter retningslinjerne i afsnit 6.7, Dimensionering af ikke-udluftede spildevandsledninger. Da stort set alt nybyggeri udføres med lavtskyllende wc’er (4 eller 2 liters skyl), skal disse retningslinjer følges ved projektering af nyanlæg.
6.5 Dimensionering af udluftede spildevandsledninger
6.5.1 Liggende ledninger
Ledninger i jord skal have en indvendig diameter på mindst 75 mm. Ledninger i jord, der fører afløb fra wc, skal have en indvendig diameter på mindst 96 mm. Ledninger i bygning, der fører afløb fra wc, skal have en indvendig diameter på mindst 75 mm, se tabel 7.
Ledningsdimensioner bør ikke aftage i strømmens retning – medmindre hydrauliske beregninger, bl.a. beregning af opstemningskoter – påviser, at det er tilladeligt. Reduktioner i ledningsdimensionen kan dog tillades ved installationsgenstande, hvis der anvendes særlige overgangsstykker.
6.5.2 Stående ledninger
Liggende dele af i øvrigt stående ledninger skal – uanset længden – dimensioneres som liggende. Den stående del af ledningen, der er neden for den liggende, må ikke have mindre dimension end den liggende del, se figur 20.
Disse regler kan få betydning, hvis en fuldt udnyttet stående ledning har en liggende del, dvs. med et fald mindre end 1000 ‰, dvs. mindre end 1:1 eller 45°. Den liggende del skal, hvis det ikke drejer sig om en etagebøjning, dimensioneres som en almindelig liggende ledning. Hvis den har et fald under 35 ‰, vil den få større dimension end den stående ledning. Den stående ledning, der følger efter den liggende ledning regnet i strømningsretningen, skal derfor have mindst samme dimension som den liggende del.
Figur 20. Dimensionering af stående, udluftede spildevandsledninger med en liggende del.
6.5.3 Tilladelige fyldningsforhold
Stående, udluftede spildevandsledninger kan dimensioneres for et fyldningsforhold på 0,2, se figur 21.
Liggende, udluftede spildevandsledninger kan dimensioneres for en relativ vanddybde på 0,5, se figur 22. Liggende, udluftede spildevandsledninger kan dog dimensioneres for en relativ vanddybde på 0,7, når følgende betingelser begge er opfyldt:
- Ledningsdimensionen er mindst 150 mm
- Ledningen har passeret en brønd i jord uden for bygning.
Figur 21. For en stående, udluftet spildevandsledning er fyldningsforholdet defineret som den vandfyldte del af ledningstværsnittet divideret med hele tværsnittet.
Figur 22. For en liggende, udluftet ledning er den relative vanddybde defineret som vanddybden y divideret med ledningens indvendige diameter di.
Dimensioneringsdiagrammer til spildevandsledninger med en fyldning på 0,7 er indeholdt i figur 23 og figur 24.
Figur 23. Dimensioneringsdiagram for udluftede ledningssystemer af glaseret ler, beton og støbejern med en relativ vanddybde på 0,7.
6.5.4 Omfanget af wc-tilslutninger
Antallet af wc'er, der kan tilsluttes både udluftede og ikke-udluftede spildevandsledninger, bør ikke overskride det, som er angivet i tabel 7. Der kan anvendes mindre dimensioner end angivet i tabel 7, hvis der anvendes specialudviklede systemer og formstykker, hvor funktionen er dokumenteret.
Figur 24. Dimensioneringsdiagram for udluftede ledningssystemer af plast og rustfrit stål med en relativ vanddybde på 0,7.
Tabel 7. Begrænsning af antal af wc-tilslutninger til spildevandsledninger.
Ledningsplacering | Indvendig diameter, di [mm] | Stående ledninger uden liggende del | Liggende ledninger (Både udluftede og ikke-udluftede) | |
|---|---|---|---|---|
Udluftet | Ikke-udluftet | |||
I bygning | 75 ≤ di ≤ 80 | 2 wc'er anbragt på hver sin etage | 1 wc | 1 wc |
80 < di ≤ 95 | 7 wc'er anbragt på hver sin etage i et syv-etagers hus eller 2 wc'er pr. etage i et fem-etagers hus | 1 wc | 1 wc | |
di > 95 | Ingen begrænsninger ud over de kapacitetsmæssige | Ingen begrænsninger ud over de kapacitetsmæssige | Ingen begrænsninger ud over de kapacitetsmæssige | |
I jord | 75 ≤ di ≤ 95 | wc-tilslutning ikke tilladt | wc-tilslutning ikke tilladt | wc-tilslutning ikke tilladt |
di > 95 | Ingen begrænsning ud over de kapacitetsmæssige | Ingen begrænsning ud over de kapacitetsmæssige | Ingen begrænsning ud over de kapacitetsmæssige | |
6.5.5 Eksempler på dimensionering af spildevandsinstallationer
Eksempel 2
Bestemmelse af minimumsfald og dimension for en stikledning i plast fra en bolig med 6/3 liters wc (dvs. med både 6 og 3 liters skyl). Af tabel 6 fremgår, at qS,d for én bolig er 1,8 l/s. Af figur 19 aflæses, at minimumsfaldet for en ledning med denne vandstrøm er 12 ‰, og at ledningens indvendige diameter skal være mindst 90 mm og i dette tilfælde mindst 96 mm, fordi der er tilsluttet wc. Nærmeste handelsdimension i plast har en udvendig diameter på 110 mm og indvendig diameter 103,6 mm.
Eksempel 3
Bestemmelse af minimumsfald og dimension på en plast-stikledning, der afleder spildevandet fra to enfamiliehuse, der hver indeholder:
1 wc (6/3 liters skyl) 1,8 l/s
1 køkkenvask 0,6 l/s med tilsluttet opvaskemaskine 0,6 l/s 1,2 l/s
1 gulvafløb med tilløb fra håndvask 0,3 l/s,
brusearrangement 0,4 l/s og badekar 0,9 l/s 1,6 l/s
brusearrangement 0,4 l/s og badekar 0,9 l/s 1,6 l/s
1 gulvafløb Ø 100 mm 0,9 l/s
I alt ΣqS,f 5,5 l/s
Ved sammentællingen af de forudsatte spildevandsstrømme foretages ikke reduktioner som i Eksempel 2, fordi flere boliger indgår. Når der foretages dimensionering af ledninger, der fører spildevand fra mere end én bolig, skal der ske sammentælling, hvor alle tilløb, der kan forekomme på en gang medregnes.
Vurderinger foretages først, når sammentællingen er afsluttet. Er ΣqS,f < 12 l/s, fastsættes qS,d som beskrevet i afsnit 6.3.2, Forudsat spildevandsstrøm. Er ΣqS,f ≥ 12 l/s, fastsættes qS,d efter figur 17.
For de to ens boliger bliver ΣqS,f = 11 l/s. Da ΣqS,f < 12 l/s, kan den dimensionsgivende spildevandsstrøm ikke bestemmes af figur 17. I stedet anvendes qS,d = 1,8 l/s, da der er tilsluttet ét wc. Minimumsfald og ledningens indvendige diameter bliver som i Eksempel 2.
Regnes eksemplet i stedet med seks ens boliger, fås ΣqS,f = 6 ∙ 5,5 = 33 l/s. Efter figur 17 bliver den dimensionsgivende spildevandsstrøm qS,d = 2,8 l/s. Minimumsfaldet for en plastledning bliver efter figur 19 på 9 ‰, og ledningens indvendige diameter mindst 102 mm svarende til Ø 110 mm.
Bemærk, at hvis boligerne er forsynet med lavtskyllende wc, skal retningslinjerne i afsnit 6.8, Wc’er med mindre skyllevandsmængde end 6 liter, følges.
Eksempel 4
Bestemmelse af fald og dimension på en stikledning af beton fra en skole. Skolen rummer:
16 wc'er, (16 ∙ 1,8) 28,8 l/s
16 håndvaske (16 ∙ 0,3) 4,8 l/s
8 gulvafløb GA100 (8 ∙ 1,59) 12,0 l/s
2 standurinaler med 3 pladser i hver (2 ∙ 3 ∙ 0,3) 1,8 l/s
2 drikkekummer 0,0 l/s
I alt qS,f 47,4 l/s
Af figur 17 aflæses den dimensionsgivende spildevandsstrøm, qS,d, til 4,4 l/s. Af figur 18 aflæses minimumsfaldet til 7,3-8 ‰. Hvis ledningen lægges med dette fald, bliver betonledningens indvendige diameter 150 mm. Hvis der er tilstrækkelig højdeforskel til rådighed, kan stikledningen i stedet udføres som Ø 100 mm lagt med 35 ‰ fald.
Eksempel 5
Et kollegium tænkes i turistsæsonen anvendt som hotel. Afløbssystemet er af plast. Summen af samtlige tilsluttede forudsatte spildevandsstrømme på stikledningen er 500 l/s. De dimensionsgivende spildevandsstrømme fås af figur 17 for byggeriet anvendt som:
Kollegium (kurve B) qS,d = 9,3 l/s
Hotel (kurve A) qS,d = 12,8 l/s.
Minimumsfaldene svarende hertil fås af figur 19 til:
Kollegium 5,3 ‰ → 6 ‰
Hotel 4,6 ‰ → 5 ‰.
Det mindste ledningsfald, der kan anvendes er derfor 6 ‰. Da der kan forventes en dimensionsgivende spildevandsstrøm på 12,8 l/s, skal ledningsdimension og fald vælges, så vandføringsevnen mindst er 12,8 l/s. Det kan ifølge figur 19 opnås med en indvendig ledningsdiameter på 200 mm og et fald på 8 ‰ (som giver ≈ 16 l/s).
6.6 Dimensionering af udluftningsledninger
6.6.1 Fastsættelse af dimensioner
Udluftningsledninger skal udføres og dimensioneres, så tryksvingningerne i ledninger, der er dimensioneret som udluftede, ikke overstiger ± 400 Pa. Hvis dimensionen på udluftningsledningen fastsættes uden beregning, anvendes retningslinjerne i tabel 8, sammen med følgende overvejelser:
- Hvis der er tale om lange udluftningsledninger, høje bygninger og udluftnings- og spildevandsledninger med mange enkeltmodstande, anbefales det at udføre udluftningsledningen i samme dimension som den ledning, der skal udluftes.
- Hvor flere udluftningsledninger samles til en, bør denne have en indvendig diameter på mindst 96 mm.
- Tagbrønde og andre regnvandsindløb bør kun anvendes som udluftning, hvis lufttilførslen er sikret under tilløb af regnvand, se figur 54 i afsnit 8.1.4, Tilslutning af regnvand til stående, udluftede fællesledninger.
Tabel 8. Fastsættelse af dimension på udluftningsledninger.
Sum af forudsatte spildevandsstrømme, ΣqS,f [l/s] | Udluftningslednings mindste indvendige diameter, d [mm] |
|---|---|
≤ 5 | 44 |
> 5 | 65 |
6.6.2 Kontrol af beregning af udluftningsledninger
Når ledningen er lang eller har mange retningsændringer, kan nedenstående vejledning anvendes ved beregning. De målinger, der ligger til grund for vejledningen, er foretaget på plastrør og plast-formstykker.
Vejledningen tager udgangspunkt i antallet af etager i en bygning, og her medregnes alle etager, hvorfra afløbsledningen modtager vand. Vejledningen angiver, hvor stor en luftstrøm ledningen mindst skal kunne føre, afhængigt af antallet af etager. Desuden angives det største tryktab, denne luftstrøm må skabe i ledningen regnet fra den frie ende af udluftningsledningen til det første grenrør med belastning fra installationsgenstande.
Dimensioneringen af eller måske snarere kontrollen med den valgte udformning af udluftningsledningen foregår derefter som en almindelig tryktabsberegning for en udluftningsledning, der fører den i tabel 9 angivne luftstrøm. Tryktabet består af tre deltryktab:
- Tryktab i indløbet
- Tryktab i de lige rørstrækninger
- Tryktab i bøjninger.
Tabel 9. Mindste luftstrømme og største, tilladelige tryktab i udluftningsledninger tilsluttet afløbssystem i bygning med det angivne antal etager. Afløbsbelastningen svarer i alle fire tilfælde til, at der skylles ud samtidig i to wc'er i de to øverste etager.
Antal etager | Beregningsmæssig mindste luftstrøm [l/s] | Største tilladelige tryktab [Pa] |
|---|---|---|
4 | 20 | 205 |
6 | 29 | 330 |
8 | 32 | 390 |
10 | 46 | 350 |
Tryktab i indløbet for rørdimensionerne 75, 90 og 110 mm kan aflæses af figur 25. Der kan ikke oplyses eventuelle tillæg for afdækninger, hætter m.m. Tryktab i lige rørstrækninger for de samme rørdimensioner kan aflæses i figur 26. Tryktab i 15°, 30°, 45° og 90° bøjninger i de tre rørdimensioner kan aflæses i figur 27, figur 28 og figur 29.
Figur 25. Tryktab i rørindløb Ø 75, Ø 90 og Ø 110 mm.
Figur 26. Tryktab i lige rør Ø 75, Ø 90 og Ø 110 mm.
Figur 27. Tryktab i Ø 110 mm bøjninger 15°, 30°, 45° og 90°.
Figur 28. Tryktab i Ø 90 mm bøjninger 15°, 30°, 45° og 90°.
Figur 29. Tryktab i Ø 75 mm bøjninger 15°, 30°, 45° og 90°.
Eksempel 6
Et hus med fire etager (kælder, tre boligetager og loftrum) er tænkt udført med en afløbsinstallation forsynet med Ø 75 mm udluftningsledning. Udluftningsledningen har en længde på 8,50 meter og er forsynet med fire 90°-bøjninger.
Af tabel 9 findes 20 l/s som mindste luftstrøm og 205 Pa som største tryktab.
Tab i indløb 40 Pa
Tab i lige rør (8 Pa/m ∙ 8,5 m) 68 Pa
Tab i fire 90°-bøjninger (25 Pa ∙ 4) 100 Pa
I alt 208 Pa
Tryktabet er for stort, da 205 Pa er det største tilladelige tryktab. Ændres de fire 90°-bøjninger til tre 90°-bøjninger og to 45°-bøjninger (hvor tryktabet er ca. 2 ∙ 7,5 = 15 Pa i stedet for 25 Pa), er ledningen i orden.
6.6.3 Vakuumventiler
Ledninger forsynet med vakuumventiler kan dimensioneres som udluftede, når vakuumventilen er anbragt som angivet i SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 9.2 Vakuumventiler (Brandt & Faldager, 2015a).
6.7 Dimensionering af ikke-udluftede spildevandsledninger
6.7.1 Fastlæggelse af dimensioner
Dimensionering af ikke-udluftede spildevandsledninger er baseret på forsøgsresultater og erfaringer, der giver større dimensioner end for tilsvarende udluftede ledninger. Trykforholdene i ikke-udluftede ledninger afviger fra forholdene i de udluftede ved, at trykudligning kun kan ske nedefra, dvs. mod spildevandsstrømmen. De overtryk og undertryk, der opstår ved propdannelse, kan derfor først udlignes, når proppen opløses. Derfor indeholder afløbsnormen, DS 432 (Dansk Standard, 2009), regler, der angiver sammenhæng mellem forudsatte spildevandsstrømme, dimensioner og faldhøjder.
Dimensionen af ikke-udluftede spildevandsledninger bestemmes ud fra summen af forudsatte spildevandsstrømme uden reduktion for samtidighed. Sammenhængen mellem sum af forudsatte spildevandsstrømme og mindste indvendige ledningsdiameter fremgår af tabel 10.
Tabel 10. Fastlæggelse af dimension for ikke-udluftede spildevandsledninger. Der må ikke interpoleres i tabellen, men i stedet anvendes nærmeste større dimension.
Sum af forudsatte spildevandsstrømme 1), ΣqS,f [l/s] | Mindste indvendige diameter 2), di [mm] |
|---|---|
0,3 | 26 |
0,6 | 34 |
1,2 | 44 |
2,4 | 56 |
2,9 | 65 |
3,9 | 80 3) |
5,4 | 96 |
8,5 | 115 |
12,6 | 145 |
- Ved spildevandsledninger, der kun fører afløb fra ét rum, kan den dimensionsgivende spildevandsstrøm anvendes, se tabel 6.
- Se også afsnit 6.7.3, Andre begrænsninger.
- Er ledningen tilsluttet et wc, må der ikke tilsluttes andre installationsgenstande.
I spildevandsledninger, der kun fører afløb fra ét rum, kan den dimensionsgivende spildevandsstrøm fra tabel 6 anvendes ved bestemmelse af mindste ledningsdimension. Håndvaske i wc-rum eller i forrum til wc-rum medregnes ikke i summen af forudsatte spildevandsstrømme før fastsættelse af mindste ledningsdimension.
6.7.2 Minimumsfald
Minimumsfald for en ikke-udluftet spildevandsledning bestemmes på samme måde som ved udluftede spildevandsledninger. Den dimensionsgivende spildevandsstrøm bestemmes ud fra summen af de forudsatte spildevandsstrømme efter figur 17, og derefter bestemmes minimumsfaldet ud fra figur 18 og figur 19. Er summen af forudsatte spildevandsstrømme ΣqS,f < 12 l/s, sættes minimumsfaldet til 12 ‰, når ledningen fører spildevand fra mindst ét wc. Er der ikke tilsluttet wc'er, sættes faldet erfaringsmæssigt til 20 ‰.
Vær opmærksom på de specielle projekteringsregler for lavtskyllende wc’er, se afsnit 6.8, Wc’er med mindre skyllevandsmængde end 6 liter.
6.7.3 Andre begrænsninger
Når dimension og minimumsfald er fastlagt, skal det undersøges, om systemet overholder de begrænsninger, der gælder for ikke-udluftede spildevandsledninger.
Faldhøjde
Faldhøjden regnes fra vandspejlet i øverst beliggende vandlås til tilslutning i et udluftningspunkt, se figur 30. Den samlede faldhøjde bør ikke overstige 6 meter. De enkelte faldhøjder bør ikke overstige de i tabel 11 angivne værdier (med de anførte dimensioner). De enkelte faldhøjder kan adderes.
Tabel 11. Mindste indvendige diameter, di, for ikke-udluftede spildevandsledninger i afhængighed af faldhøjden. Der kan interpoleres i tabellen. Se også figur 30.
Faldhøjde [m] | Mindste indvendige diameter, di [mm] |
|---|---|
1 | 26 |
2 | 44 |
3 | 56 |
4 | 65 |
6 | 96 |
Figur 30. Højdebegrænsninger for ikke-udluftede spildevandsledninger dimensioneret efter tabel 11.
Wc-tilslutning på ikke-udluftet ledning
Antallet af wc-tilslutninger på ikke-udluftede ledninger må ikke overstige angivelserne i tabel 7 i afsnit 6.5.4, Omfanget af wc-tilslutninger. Hvor afløbet fra et wc udføres i dimension mindre end Ø 96 mm, bør der ikke tilsluttes andre installationsgenstande højere end 1 meter over udluftningspunktet, se figur 31. Er ledningen Ø 80 mm, må der ikke tilsluttes andre installationsgenstande, se tabel 10.
Figur 31. For ledninger med mindre dimension end Ø 96 mm og wc tilsluttet, må andre installationsgenstande ikke tilsluttes højere end 1 meter over udluftningspunktet.
Figur 32. Faldhøjden. for stående ledninger med dimension større end eller lig Ø 96 mm og wc tilsluttet bør ikke overstige 4 meter.
Hvis afløb fra wc og andre installationsgenstande med en maksimal sum af forudsatte spildevandsstrømme på 1,2 l/s føres i en ledning i bygning eller i jord med di ≥ 96 mm, bør faldhøjden ikke overstige 4 meter, se figur 32.
Eksempel 7
Enfamiliehusene i Eksempel 3 ønskes udført uden udluftning af afløbsinstallationen. Dimensionen fastsættes ved hjælp af tabel 10 og summen af de forudsatte spildevandsstrømme ΣqS,f = 5,5 l/s. Dimensionen, di, bliver 120 mm svarende til Ø 160 mm plastledning. Faldet fastsættes efter figur 18 og figur 19 ud fra en qS,d på 1,8 l/s. Minimumsfaldet bliver 12 ‰. Efter første brønd i jord kan afløbsinstallationen dimensioneres som udluftet. Bemærk, at ledningsdimensionen ikke bør nedsættes, selv om dimensioneringen viser, at der efter brønden kan anvendes en mindre ledningsdimension.
Vær opmærksom på de specielle projekteringsregler for lavtskyllende wc’er, se efterfølgende afsnit 6.8, Wc’er med mindre skyllevandsmængde end 6 liter.
6.8 Wc’er med mindre skyllevandsmængde end 6 liter
For wc’er med mindre skyllevandsmængde end 6 liter gælder særlige krav til afløbsinstallationen, bl.a. til mindste fald, ledningslængde, bøjninger m.m. Sådanne wc’er godkendes til brug i et bestemt system med særlige krav til installationen. Ved dimensionering er den forudsatte spildevandsstrøm 1,8 l/s svarende til wc’er med 6 liter skyllevandsmængde.
Der er følgende tilføjelser og afvigelser fra generelle regler for installation af wc’er med en skyllevandsmængde på 4/2 liter pr. skyl i DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009).
6.8.1 Ikke-udluftede ledninger i bygninger
Dimensioner
Ledningens indvendige diameter, di, er afgørende for, hvor mange wc’er – kendetegnet ved antallet – og hvor mange yderligere installationsgenstande – kendetegnet ved summen af deres forudsatte spildevandsstrømme, ΣqS,f – der må tilsluttes ledningen:
80 < di ≤ 95 Maksimalt 1 wc og yderligere ΣqS,f ≤ 2,1 l/s
95 > di Ingen begrænsninger ud over de kapacitetsmæssige
ifølge DS 432 (Dansk Standard, 2009).
ifølge DS 432 (Dansk Standard, 2009).
Ledningslængder, retningsændringer og fald
Ledningslængden (L) måles fra wc’ets tilslutning langs ledningen ind til tilslutningen til den stående ledning, se figur 33.
Figur 33. Måling af ledningslængde ved brug for bestemmelse af minimumsfald på sideledninger med wc med 4 liter skyllevandsmængde.
Liggende ikke-udluftede sideledninger, der sluttes til en stående ledning, bør overholde følgende krav til længder og fald:
L ≤ 3 meter Minimumsfald 20 ‰ på hele strækningen
3 < L ≤ 10 meter Minimumsfald 40 ‰ på hele strækningen
L > 10 meter Må ikke forekomme.
På sideledninger må der maksimalt være to retningsændringer hver på højst 45°. Retningsændringen umiddelbart efter wc’et (normalt 88°-bøjning), og retningsændringen ved tilslutningen til den stående ledning medregnes ikke.
Overgang fra stående til liggende ledning
Ved overgang fra stående til liggende ledning bør der anvendes to stk. 45° bøjninger i den liggende lednings dimension.
6.8.2 Udluftede ledninger i bygning
Stående, udluftede ledninger dimensioneres efter DS 432 (Dansk Standard, 2009) efter reglerne for wc’er med 6 liter skyl.
Liggende, udluftede ledninger dimensioneres og udføres efter samme regler som liggende, ikke-udluftede ledninger.
Overgang fra stående til liggende ledning udføres som angivet for ikke-udluftede ledninger.
6.8.3 Liggende samleledning, der får tilført spildevand fra 1-2 etager
Afløbssystemet fra det punkt, hvor en liggende samleledning i alt tilføres spildevand fra mindst tre boliger, dimensioneres i overensstemmelse med DS 432 (Dansk Standard, 2009) med nedenstående tilføjelser og afvigelser.
Afløbssystemet fra 4 liter wc’er og frem til hovedledningen skal overholde følgende krav:
- Ledninger, der alene fører spildevand fra wc’er, må højst være 3 meter lange målt fra wc’et til tilslutning til anden ledning, der fører spildevand fra anden installationsgenstand end et wc med 4 liters skyllevandsmængde.
- Ledninger, der fører spildevand fra én bolig, må være højst 25 meter lange målt vandret fra sidste wc’s tilslutning og ind til tilslutning til ledning, der fører spildevand fra andre boliger.
- På ledninger, der fører spildevand fra wc’er alene eller fra én bolig, må der maksimalt være to retningsændringer, hver på højst 45°. Retningsændring umiddelbart efter wc’et, og retningsændringer ved grenrør i forbindelse med tilslutning til anden ledning medregnes ikke.
- På ledninger, der fører spildevand fra én bolig, må der maksimalt være ét grenrør eller én rense- og inspektionsbrønd med én sidetilslutning. Brønde med to sidetilslutninger må ikke anvendes.
- Ledningerne bør have et minimumsfald på 20 ‰.
Kravene er vist på figur 34.
Figur 34. Krav til afløbsledninger fra boliger med wc’er med 4 liters skyl.
Figur 35. Eksempler på samleledninger, hvor der gælder tilføjelser og afvigelser i relation til DS 432 (Dansk Standard, 2009).
6.8.4 Wc’er med skyllevandsmængde 3 liter
Hvis der ønskes yderligere vandbesparelser, findes der også wc’er med en skyllevandsmængde på 3 liter. De anvendes for eksempel i forbindelse med samletanke. For wc’er med 3 liters skyllevandsmængde er der følgende tilføjelser og afvigelser fra de generelle regler i DS 432 (Dansk Standard, 2009):
- Liggende samleledninger i jord bør overholde følgende krav til længde og fald:L ≤ 3 meter Minimumsfald 20 ‰ på hele strækningen3 < L ≤ 10 meter Minimumsfald 40 ‰ på hele strækningen10 < L ≤ 20 meter Minimumsfald 100 ‰ på hele strækningenL > 20 meter Må ikke forekomme.
- På ledninger, der fører fra én bolig, må der højst være to retningsændringer, hver på højst 45°. Retningsændringen umiddelbart efter wc’et og retningsændringen ved grenrør ved tilslutning til anden ledning medregnes ikke.
Overgangen fra stående til liggende ledning skal udføres med en fodbøjning eller med to stk. 45° bøjninger med et lige rørstykke på mindst 300 mm mellem bøjningerne.
6.8.5 Hvorfor er kravene så skrappe?
Små skyllevandsmængder i wc’er kan transportere mindre end store vandmængder. Det medfører, at den maksimale transportlængde for det, der skylles ud i toilettet, reduceres. Reglerne for ledninger efter wc med 4 liters skyl er lavet for at sikre den bedst mulige transport i afløbssystemet og dermed også sikre, at det er selvrensende.
Enkeltmodstande som bøjninger, grenrør og brønde nedsætter transportlængden, se figur 36.
Figur 36. Enkeltmodstandes indflydelse på transportlængden. Procenttallene angiver reduktionen i transportlængden i forhold til et lige stykke.
- Grenrør: 60 %
- Rense- og inspektionsbrønd: 50 %
- Blød bøjning: 10 %.
Grenrør og brøndbunde har også stor indflydelse på transportlængden, fordi ledningstværsnittet ændres disse steder. I figur 37 er det vist, hvordan tværprofilet ser ud i en ledning og i et grenrør.
Ændringen af ledningstværsnittet skal være så lille som muligt. Grenens vinkel med vandret, ν, bør være så stor som mulig ved tilslutningen, se figur 37c.
Figur 37. Ledningstværsnittet ændrer sig i grenrør.
- Rør uden gren
- Grenrør, hvor grenens vinkel med vandret, v, er lille
- Grenrør, hvor grenens vinkel med vandret, v, er stor.