5 Særlige afløbssystemer

Traditionelle afløbssystemer fungerer uden tilførsel af energi, idet ledningerne lægges med fald, så tyngdekraften leverer transportenergien. Når ledningerne kommer for dybt i jorden, er det nødvendigt at bruge pumper til at løfte vandet op til et højere niveau.

I terræn med vanskelige faldforhold eller særlig jordbund kan det være fordelagtigt eller nødvendigt at anvende systemer med tilførsel af energi. Der findes principielt to forskellige typer: tryksatte systemer og vakuumsystemer.

5.1 Tryksatte systemer

Et tryksat afløbssystem kan opbygges ved at installere en pumpebrønd på hver enkelt ejendom. Fra pumpebrønden pumpes afløbsvandet gennem en trykledning til en hovedtrykledning og derfra videre til det traditionelle kloaknet. Pumpen er forsynet med roterende knive, der findeler faste stoffer i afløbsvandet, så trykledningen kan udføres i meget lille dimension.

Til systemet kan sluttes så mange ejendomme, som det ønskes. Arrangementet kan for eksempel være som vist i figur 13, men der er meget stor frihed til føring af ledningerne.

Figur 13. Principdiagram for et lille tryksat system. I hver af de tilsluttede ejendomme findes en pumpebrønd, der sender vandet ud i ledningssystemet.

Trykledningen fra et enfamiliehus har en dimension på 30-40 mm. Dimensionen på hovedledningen er 50-70 mm. De væsentligste fordele ved systemet er små rørdimensioner, og at ledningerne ikke behøver at have fald. Ledningerne kan lægges i samme dybde hele vejen uanset terrænets form, men altid i frostfri dybde. Dimensionering foretages efter anvisning fra producenten af enhederne.

Et tryksat system etableres og drives af kloakforsyningen, og der er derfor tilslutningspligt, når pumpebrønden er etableret på grunden. Placeringen af pumpestationen på ejendommen skal aftales med ejeren, og pumpestationen med tilhørende ledninger skal tinglyses på ejendommen. Når anlægget etableres, er det en forudsætning, at:

Grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan
Kloakforsyningen finansierer pumpen samt ændringer i el-tavler m.m.
El-forbrug refunderes af kloakforsyningen.

Pumpebrønden tilhører kloakforsyningen, og vedligeholdelse og tilsyn med pumpen og pumpebrønden foretages af kloakforsyningen.

Der er etableret tryksatte systemer mange steder i det åbne land.

Yderligere oplysninger om tryksatte systemer kan findes i DS/EN 1671, Trykafløbssystemer uden for bygning (Dansk Standard, 1997) og i leverandøranvisninger.

5.2 Vakuumsystemer

5.2.1 Vakuumafløbssystem i jord

I stedet for at pumpe vandet fra hver enkelt ejendom kan vandet suges ud i ledningssystemet. En del af et vakuumsystem kan se ud som vist i figur 14.

Figur 14. Principskitse af en del af et vakuumafløbssystem.

Systemet kan være opbygget, så afløbssystemet i ejendommen er udført som en traditionel afløbsinstallation, og spildevandet samles i en brønd uden for bygningen. Fra denne brønd suges vandet ud i ledningssystemet, hvor der er indbygget opsamlingssteder/transportlommer, der sender vandet videre under vakuum.

Ledningsføringen sker efter et særligt princip, idet der skal skabes et antal såkaldte transportlommer, som vist i figur 15.

Figur 15. Principskitse af vakuumafløbssystem med transportlommer.

Det er væsentligt, at ledningssystemet er helt tæt. Der anvendes rørdimensioner på 75-160 mm. Ledningerne skal lægges, så de altid er tomme eller næsten tomme for vand. I princippet lægges ledningerne med fald mod opsamlingsstedet. Det kan naturligvis ikke altid lade sig gøre, og derfor kan det være nødvendigt at indskyde transportlommer, hvor vandet løftes til et udløbsrør, som ligger i højere niveau end indgangsrøret, så der fra udløbsrøret opnås fald, se figur 15.

Undertrykket i ledningssystemet skabes ved brug af en almindelig centrifugalpumpe og en ejektor.

Der findes nogle få vakuumsystemer i Danmark.

Yderligere oplysninger om vakuumsystemer kan findes i DS/EN 1091, Vakuumsystemer uden for bygning (Dansk standard, 2005) og i leverandøranvisninger.

5.2.2 Vakuumafløbssystem i bygninger

Vakuumsystemer kan med fordel anvendes ved renovering af afløbsinstallationer i bygninger – specielt hvis den pågældende bygning skifter funktion, og installationer skal flyttes. Vakuumsystemet giver mulighed for en mere fleksibel placering af både liggende og stående ledninger, fx kan vådrum placeres forskelligt på hver etage. Ledningsdimensionerne er små, og det er muligt at reducere vandforbruget væsentligt.

Vakuumsystemer bør overvejes, når:

Der er brug for at reducere vandforbruget
Der er behov for at adskille sort og gråt spildevand
Der er brug for en fleksibel ledningsføring, og hvor det forventes, at der jævnligt skal foretages ændringer i ledningssystemet
Der skal laves nye afløbsinstallationer under højeste opstemningsniveau i hovedkloakken.

Ulempen ved vakuumsystemet er, at det kræver regelmæssigt vedligehold. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at etablere, hvor der ikke er fast personale til vedligehold. Desuden kan der forekomme støj, når installationer aktiveres.

Til systemet er udviklet et specielt konstrueret wc, der skyller med 1,2 liter. Spildevandet suges enten direkte fra installationen eller ledes til en central beholder, hvorfra det suges ud til ledningssystemet. Figur 16 viser en principskitse af et sådant system. Hvis det ønskes, kan dette system let separere sort og gråt spildevand, fx i forbindelse med genbrug af det grå spildevand.

Figur 16. Principskitse af et vakuumafløbssystem internt i en bygning. Forneden opsamlingsbeholderen, hvor der holdes undertryk ved hjælp af en luftpumpe. Wc'et er tilsluttet direkte til beholderen, mens afløb fra vaske og badekar først føres til en lille opsamlingstank og derfra føres ind i ledningssystemet.

Der findes nogle få vakuumsystemer i bygninger i Danmark.

Yderlige oplysninger om vakuumsystemer i bygning kan findes i Rørcenter-anvisning 011, Vakuumsystemer i bygning (Teknologisk Institut, 2006) og i DS/EN 12109, Vakuumsystemer inden for bygninger (Dansk Standard, 2000c).